Historie

Ribe Ju-Jutsu blev grundlagt i 1984 af Johnny Madsen fra Esbjerg. Han var dengang 19 år og havde brunt bælte.

Johnny var mange år chefinstruktør i Esbjerg og foruden RJJ har han været med til at starte Bramming & Varde Ju-Jutsu Klubber samt Aikido-afdelingen i Esbjerg. Johnny var med i det Tekniske Råd, der har stået for den sidste store revision af vores pensum.

Efter et par år overtog Per Henriksen og klubbens nuværende cheftræner Claus Tobiasen mere og mere. Per valgte en karriere indenfor militæret og forlod byen og klubben. Siden da har det været Claus, der har været klubbens cheftræner og i mange år også formand.

Claus bestod i 1991 prøven sort bælte, som den første af Johnnys elever. Både Johnny og Claus er udnævnt som æresmedlemmer i Ju-Jitsu Danmark.

Siden 1984 har der været mange som har bidraget til at gøre RJJ til det den er. Mange unge trænere og dygtige elever har som Per, valgt at rejse væk fra Ribe for at uddanne sig. Vi kan glæde os over, at de har haft deres JJ-træning, opdragelse og uddannelse med fra RJJ.