Sådan kommer du igang

Kunne du tænke dig at prøve at gå til Ju-Jutsu, så kan du bare møde op på en af vores træningsaftener. Bemærk at vi som udgangspunkt ikke træner i skolernes ferie og på helligdage. Du er også velkommen til at ringe til en af trænerne - se listen over trænere her.

Har du ikke en gi (dragt) så kan du sagtens træne i noget andet, f.eks. en gammel joggingdragt af bomuld, uden lynlåse og snore i halsen. Lange træningsbukser er bedre end shorts. Klubben råder også også nogle lånegier. 

Desuden kan det være rart at medbringe en vanddunk, da du sikkert kommer til at svede en del...

Til Ju-Jutsu træner vi på måtter og med bare fødder. Ju-Jutsu er en kontaktsport og derfor er det vigtigt at komme til træning i ren gi/træningstøj og med rene fødder og kortklippede negle.

Du bør ikke bære sminke under træningen.


Når du dyrker Ju-Jutsu, vil du gradvist mærke:
  • Større fysisk styrke og mental robusthed, når du lærer at forsvare dig selv
  • Bedre motorik og kropskontrol, du lærer bl.a. at falde uden at slå dig
  • Bedre kondition, smidighed og kropsbevidsthed, fordi vi træner alsidigt
  • Øget selvtillid og bedre balance for både krop og sind, da vi fokuserer på begge dele i træningen
  • Større mod, målrettethed og selvdisciplin, da vi udfordrer os selv og hinanden
  • Større tryghed i hverdagen, i takt med at du bliver fortrolig med selvforsvarsteknikkerne
  • … og du får venner for livet!


Læs mere om indmelding her.